Surbær Aronia – bærrenes dronning

Surbær – Aronia – bærrenes dronning

Hvor kommer surbær fra?

Surbær gror vildt på buske i det nordøstlige og nordlige del af det centrale USA. Den oprindelige befolkning kaldte Aronia for bærrenes dronning. Det er især de nordamerikanske indianere, der benyttede bærrene til mad. Det var en integreret del af den indianske overtro for at eliminere diverse “kropslige gener”. I begyndelsen af 1900 tallet kom planten til Europa, først til Rusland og Skandinavien og først senere dyrket i de Central- og Østeuropæiske lande. Aronia har været genstand for mange undersøgelser i disse lande. Ligeledes i statsdirigerede forskningsprogrammer, der søger at forbedre folkesundheden ved hjælp af forædling af naturlige produkter til fødevarer og medicinsk brug.

Surbær/Aroniabær idag

Aronia er i dag blevet populær som en sund fødevarekilde med sin frugt og saft. Bærret anvendes såvel erhvervsmæssigt som i private husholdninger til drikkevarer, syltetøj, vin, bagværk, brændevin etc. Aronia juice har en unik smag med en behagelig let snerpet eftersmag, der minder lidt om tranebær, men dog sødere og med smagsnoter af brombær.

 

Aroniabær var en integreret del af kosten blandt de nordamerikanske indianere, og kaldte Aronia for bærrenes dronning. Du kan læse mere om Aronias virkning på kroppen: Ved at klikke hér!

 

 

Aronia busk.

En Aronia busk, sortrøn eller surbær hører hjemme i Rosenfamilien og er en attraktiv prydplante, der om foråret er
røde i udspringet, om sommeren viser sine smukke hvide blomster i buketter, i høst med sine store sorte bær
i klaser, og om efteråret har et smukt rødorange løv. Planteslægten stammer fra det østlige Nordamerika og omfatter bare 3 arter: Aronia arbutifolia, Aronia prunifolia og Aronia melanocarpa. Aronia danner buske på 0,5 – 3 meters højde afhængig af sort, pasning og levested.

Aronia buskene har nogen tendens til at danne rodløbere. De er meget hårdføre og blomsterknopperne beskadiges ikke af nogle få frostgrader. Blomsterne, der åbnes i slutningen af maj måned, sidder i halvskærme, der minder om røn. Man har derfor i lang tid troet at den tilhørte rønne-familien, men dette er ikke tilfældet. Istedet tilhører den, som tidligere nævnt Rosenfamilien. Blomstringen varer omkring 2 uger. Blomsterne er primært selvbestøvere. Frugterne er små, runde bæræbler, der minder mest af alt om store sorte rønnebær. En frugt vejer ca. 1 gram. Frugterne modner i september måned og kan blive hængende på buskene til næste år, hvis ikke fuglene æder dem for inden. I Østeuropa og Rusland dyrkes Aronia i mindre omfang med henblik på udnyttelse af frugterne, mens den i det vestlige Europa er mere kendt for den som prydbusk i haver på grund af dens høstfarver.Aroniaplantagen ses i sine flotte farver. Du kan læse mere om Aronia plantagens udvikling gennem året: Ved at klikke hér!