Forskning i virkningen af aronia

International aroniaforskning

International forskning i virkningen af aronia er efterhånden blevet gransket i over 2000 videnskabelige artikler verden over. En del af dem er offentliggjort på   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/.

Du kan skrive ”aronia” eller ”Black Chokeberry” i søgefeltet, hvis du er nysgerrig.

 

Egen aroniaforskning

Hans Peter og jeg har efterhånden deltaget i mange forsknings- og udviklingsprojekter om aronia. Vi synes det er vigtigt, fordi vi på den måde kommer tæt på dér, hvor ny viden dannes, som vi lynhurtigt kan anvende i vores produktion af aronia fra plantage til færdige produkter.

Her præsenterer vi dig for nogle af de projekter, som vi deltager eller har deltaget i:

 

Optagelighed af aronia og fermenteret aronia

I samarbejde med Aarhus Universitet, afdeling for Institut for Klinisk Medicin har vi ansat Ph.d. studerende Christine Bodelund Christiansen. https://pure.au.dk/portal/da/persons/christine-bodelund-christiansen(16237281-08aa-4058-87f2-9447e59426e9).html I projektet gennemføres en række kliniske forsøg med henblik på at undersøge om man øger biooptageligheden af aronia, hvis bærret fermenteres. Projektet er i gang men forventes forsinket pga. Covid-19. 2019-2022.

Projektet støttes af Innovationsfonden, Danish Diabetes Academy, Helsefonden og Ekhaga-fonden.

 

Fermentering af aronia

Forsøg med forskellige bakteriekulturer og metoder til fermentering af aronia. Hypotesen er, at bakterierne ”spiser” de sukkermolekyler, der er bundet til anthocyanin, så molekylerne bliver mindre og dermed lettere passerer fra mave/tarmkanalen og over i blodbanerne.

Projektdeltagere: Fermbiotic, Aarhus Universitet, ICI Foods. 2018-19.

Projektet blev støttet af EUs regionalfond og Future Food Innovation (Region Midtjylland).

 

Probiofa – anthocyanin og gødningsstrategi

Vores opgave i dette store projekt er at undersøge om en ændret gødningsstrategi vil optimere indholdet af anthocyanin i aroniabærret. I vores del af projektet, skal vi også implementere en metode til måling af anthocyanin i saft og pulp af aronia. Du kan læse om ProBioFa ved at klikke hér, eller læse en artikel fra Miljø- og fødevarestyrelsen ved at klikke hér.

Projektdeltagere: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Chr. Hansen Ingrediens A/S og Frederiksdal Vin (2018-2021).

Projektet er delvist støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (i daglig tale kaldet GUDP).

 

Procesoptimering fra jord til bord

Identificering af mulige tab af anthocyanin fra aroniabærrene hænger på busken, til saften er tappet på flaskerne. Projektet udmøntede sig i en konkret tjekliste over forslag til optimering af den de enkelte procestrin, så vi i dag har langt flere anthocyaniner i vores færdige saft, end vi havde tidligere.

Projektdeltagere: Force Institute og Teknologisk Institut (2013-14).

 

Colaro – Stabilisering af naturlige farver

Aroniaforskning om udvikling af metoder til at opkoncentrere og stabilisere anthocyanin i aronia. En lille men væsentlig opdagelse i projektet var, at tilsætning af æblesyre til aroniasaft øger holdbarheden af saftens anthocyaniner. Derfor er æblesyre nu en fast ingrediens i vores aronia shots. Projektet belyste også at aronias store indhold af anthocyaniner henfalder hurtigt, hvis det udsættes for varme. Af den årsag varmebehandler vi ikke vores produkter af aronia og derfor skal vores aroniasaft altid opbevares ved temperaturer under 5°C.

Projektdeltagere: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Chr. Hansen Ingredients A/S (2013-2018).

Projektet blev delvist finansieret af GUDP.

 

Sorter af aronia

Screening af sorter af aronia med henblik på at finde den sort, som producerer det højeste indhold af anthocyanin. Viden fra projektet har vi siden brugt til at vælge lige præcis den sort af aronia, som har det højeste indhold af anthocyanin og som vi kun benytter i dag.

Projektdeltager: Aarhus Universitet (2010-2013).

 

Vi vil gerne takke følgende fonde og bevillingsprogrammer for deres velvilje til at støtte vores projekter om aronia:

 

Danish Diabetes Academy

 


 

Forskning i virkning af Aronia.

 

Vil du vide mere om:

Aronia shots produktbillede webshop

Aronia shots

Aronia pulver i ny emballage.

Aronia pulver

Produktbillede, alle produkter

Alle produkter