Historie og fortid på stedet.

Fortiden på Elkærholm (tidl. Nebel Mølle)

Kort fra perioden 1821 – 1853 Elkærholm (tidl: Nebel Mølle) med haveanlæg, vognport og avlsbygninger (Henning Neve Hansen, Lokalhistorisk Arkiv)

Elkærholm, tidligere Nebel Mølle, ligger smukt i den skarpt skårne Vester Nebel Ådal, mellem Kolding og Egtved. Ejendommen er et mindre herresæde, og nævnes første gang i historien i 1578, da møllen overdrages til kronen. Der findes dog spor efter mølledrift på stedet helt tilbage fra middelalderen (ifølge undersøgelser foretaget i 2016 af Museum Sønderjylland). En meget fremtrædende ejer er Hans Andreas Wulff, der som 30-årig i 1794 køber Elkærholm og opfører den nuværende hovedbygnings 1. stokværk i 1792. Wulff tilkøber jord og ejer i 1808 mere end 400 tønder land. Som storlandmand driver han kvægavl og mølledrift og beskæftiger omkring 50 mand, hvilket på den tid svarede til ca. 10% af alle sognets borgere.

Hans Andreas Wulff 1764 – 1850 (Vester Nebel Lokalhistorisk Arkiv)

Udover jord, erhverver Wulff i 1803 først den ene halvpart af Vester Nebel Kirke og 4 år senere den anden halvdel. Som kirkeejer har han rådighed over kirkens indtægter, og det giver samtidig en vis anseelse at være kirkeejer. Wulff havde sin egen plads bagest i kirken, der hvor orglet står i dag. Pladsen skilte sig ud fra de andre pladser i kirken ved at være hævet et lille trin op. Desuden var der et lille forhæng foran stolerækken.

Wulff er også politisk aktiv, og i 1834 bliver han valgt til medlem af Viborg Stænderforsamling. I de sidste 4 år af hans politiske karriere er han alderspræsident og leder møderne. Han tildeles hæderstitlen justitsråd.

Hovedbygningen set fra haven, ca 1926 (Kim Steinbach)
Vejle Amts frivillige Rekylkorps på øvelse, ca 1915 (Kolding Stadsarkiv)

I 1842 sælger Wulff som 78-årig Vester Nebel Mølle og kirken til sin datter og svigersøn. Selv flytter han sammen med en anden datter, en husbestyrer og en kusk i en aftægtsbolig, som han har ladet bygge på den nærliggende høj, som han navngiver “Bloksbjerg”. Navnet Bloksbjerg fik højen efter, at Wulff havde været på en rejse til Harzen og havde besøgt “Boksberg”, sandsynligvis i forbindelse med sit politiske arbejde. Der er åbenbart visse lighedspunkter mellem de to landskaber. Oprindelig var bakken lyngbevokset, men han fik den tilplantet med store skovtræer, som den dag i dag rejser sig højt over Elkærholms bygninger mod sydvest.

Hans Andreas Wulff dør i 1850, 86 år gammel og bliver begravet på familiegravstedet på Vester Nebel Kirkegård.

Elkærholm med folkehold, ca 1908. Bemærk stuepigerne i vinduet og i sidefløjens dør.
Der høstes med 3-spand med aflægger ca 1908 (Bjarne Stoklund). Bemærk den midterste hest ses også midt på fotoet ovenfor.

Svigersønnen Christian Georg Campen tilføjer 2. stokværk til hovedbygningen i 1845. Den 12. april 1858 får han tilladelse til at ændre ejendommens navn fra Nebel Mølle til Elkærholm. Campen har ikke sin svigerfars forretningssans, og økonomien begynder at skrante. Det fornemmer man, når man læser i synsprotokollen fra Kirkesynet i 1858: ” – de fra i fjor udsatte mangler er ikke blevet afhjulpet…”

I 1883 bygger Campen en ny møllebygning på den anden side af vejen (Vi ved ikke, hvor den lå inden da). To år senere, i 1885, går han fallit, og både Elkærholm og Vester Nebel Kirke kommer på tvangsauktion.

Offentliggørelse af begæring om tvangsauktion fra 28. oktober 1885 (Kim Steinbach)

Elkærholm i nyere tid.

Herefter følger en periode med skiftende, men med fælles ejere af mølle og kirke. I 1921 opkøber Vejle Amts Udstykningsforretning Elkærholm, og der udstykkes ikke mindre end 12 husmandssteder; 6 langs Koldingvej, 2 på Jordrupvej og 4 i Ferup. Siden da har Elkærholm ikke ændret jordtilliggende af betydning (altså omkring de 100 ha).

I 1930 køber menighedsrådet kirken af Elkærholms ejer, og dermed afsluttes den tætte forbindelse mellem kirken og herresædet Elkærholm.

I 1950erne erhvervede den københavnske betonfabrikant Trillingsgaard Elkærholm, og han stod for en gennemgribende restaurering af Elkærholm.

Elkærholms historie og tidligere ejere
Luftfoto fra Trillingsgårds ejertid, ca 1955 (Anegen Trillingsgaard)

De seneste 40 år har skiftende landmænd ejet Elkærholm måske på grund af bygningernes placering midt i naturen og langt fra produktionsjorden, hvor det blev stadigt sværere at drive ejendommen rentabelt.

Luftfoto fra omkring 1968 fra Frederiksens ejertid (Jens Frederiksen)

 

Elkærholm idag

Den 1. april 2013 overtager vi Elkærholm, der på daværende tidspunkt drives som en traditionel kvægejendom med plads til 200 malkekøer, der senere blev omdannet til kviehotel. I første omgang søger vi om nedrivningstilladelse til alle bygningerne, da de er i ringe stand, og desuden ligger på kryds og tværs i den smalle ådal. Vi besinder os heldigvis og vælger at bevare de historiske bygninger; nemlig hovedbygning, sidefløj og møllebygning. Restaureringen af hovedbygningen fra 1792 er i fuld gang ude som inde i foråret 2014. Hovedbygningen føres indvendigt tilbage til 1800 tallets bygningsudtryk, men med moderne komfort. Den røde sidefløj “freder” vi selv, da den bl.a. har smukke, bevaringsværdige vinduer, og er med til at fastholde indtrykket af en landbrugsejendom og en gårdsplads. Sidefløjen rummede oprindeligt værelser til daglejerne, da der jo ikke var fæstebønder på Kolding kanten i stavnsbåndets tid. Også vandmøllen, der er fra 1885 er her stadigvæk, selvom den for længst er taget ud af drift (i forbindelse med Harteværkets etablering blev opstemningsretten på Vester Nebel å opkøbt). De gamle, nedslidte produktionsbygninger river vi dog ned og bygger et nyt mosteri ovenpå soklen af den oprindelige kornlade. Ovenpå ensilagepladsen har vi bygget en åben løsdrift stald til vores heste (af racen Dansk Varmblod). I 2017 forventer vi at blive færdige med at anlægge park og gårdsplads.

Seneste luftfoto af Elkærholm fra 2014 (Kolding Kommune). Bemærk buskrækkerne mod parcelhusområdet “Bakkedraget”.
Elkærholm i dag set fra Bloksbjerg (juli 2016) med mosteri og gårdbutikken forrest i billedet.