Aroniabær marmelade

af | jan 12, 2017

SÅDAN GØR DU:

Evt. stilke fjernes og bærrene moses let i en plastpose. Citronsyren opløses i vandet. Alle ingredienser hældes herefter sammen i skoldede og atamonskyllede patentglas, som stilles afdækket i køleskabet i 2-3 dage. Omrystes dagligt i et par dage indtil al sukkeret er opløst. Opbevares herefter i køleskabet med lukket låg, og det kan nemt holde sig i 10-12 dage.

Variationer:
Der kan tilsættes 1 tsk. stødt kanel, 1 tsk. stødt allehånde og/eller 1 tsk. stødt nellike alt efter smag og årstid (kanel er oplagt til jul)

Anvendelse:
- Ovenpå din A-38, grød eller havregryn som alternativ til sukker
- Som tilbehør til aftensmaden som afveksling til rødbederne
- Blandes i salaten som marinade måske tilsat lidt eddike og olie
- Som marmelade på et stykke franskbrød.

DU SKAL BRUGE:

1 kg aroniabær
500 g sukker
1 dl vand
1 tsk. citronsyre
2 tsk. atamon