Aronia saft shot - uden tilsat sukker
logo_plantage_mosteri_gbutikBaer_illustrationLogo bærklaseElkærholm aronia saft: Koldpresset og upasteuriseret. Frisk, velsmagende dansk saft.

Aronia saft shot – uden tilsat sukker

58,00DKK

For dig, der vil undgå tilsat sukker

Kategori:

Produktbeskrivelse

Aronia saft shot – uden tilsat sukker

Aronia saft shot – uden tilsat sukker er en variant af vores klassiker, Aronia saft shot.

Aronia indeholder sukker som alle andre bær, men halvdelen af indholdet i Aroniabær er af typen sorbitol, som får blodsukkeret til at stige mindre end sukker. https://diabetes.dk/diabetes-2/mad/mad-i-hverdagen/raavarer/soedestoffer.aspx

Egne bær og eget gårdmosteri

Aronia saft shot – uden tilsat sukker er produceret af aronia bær fra vores plantage og skånsomt koldpresset og tappet direkte på flaske uden at være blevet pasteuriseret (varmebehandlet). De interessante indholdsstoffer i aronia kan nemlig ikke tåle at blive varmet op. Vi producerer friskt Aronia saft shot flere gange om måneden, der har en holdbarhed i køleskabet på 3 måneder.

De lilla polyfenoler

Aroniabærs meget høje indhold af blå og røde polyfenoler har interessante effekter: De virker som plantens eget forsvar mod svampe- og skadedyrsangreb og som indbygget solfaktor i bær og blade. Aronia giver vidunderlige røde høstfarver og de dominerer alle andre farver, hvis man mikser dem med andre fødevarer. Men fortvivl ikke hvis du får spildt aronia på dit tøj: Du kan let fjerne de rødviolette pletter igen med brun sæbe.

Dansk forskersamarbejde og udvikling

Vi har altid gang i mindst ét udviklingsprojekt og som regel i samarbejde med danske forskningsinstitutter eller universitetshospitaler. På den måde er vi tæt på dér hvor ny viden dannes og vi kan lynhurtigt indarbejde den til gavn for vores slutprodukter og dermed vores kunder.

I et projekt sammenlignede vi alverdens forskellige sorter af aronia og har efterfølgende valgt at plante lige præcis den sort, som har det højeste indhold af polyfenoler. Vi har også deltaget i et forskningsprojekt, som dokumenterede at æblesyre forlænger holdbarheden af polyfenol i aroniabær. Så nu er æblesyre blevet en fast ingrediens i alle vores shots.

I et tredje forskningsbaseret udviklingsprojekt har vi gennemgået, målt og minutiøst trimmet hver eneste af vores produktionsprocesser for at sikre, at vi bevarer flest mulige af bærrets interessante polyfenoler i Aronia saft shot. Analyser af saften dokumenterer, at vi i høj grad er lykkedes med vores projekt.

Læs om de aktuelle udviklingsprojekter vi har på Elkærholm lige nu her:

Aronia saft shot – uden tilsat sukker indeholder:

Aronia saft shot – uden tilsat sukker indeholder 99,9% Aronia juice, æblesyre og konserveringsmidlet natriumbenzoate. Flasken indeholder 500 ml. saft.

Anbefalet daglig dosis: 35 ml, 1 til 2 gange dagligt.

Bemærk at du kan købe denne vare både i 3 og 6 stks pakninger og spare på fragten. Du kan også vælge at få det leveret som abonnement- klik her.

Yderligere Information

Vægt 0.55 kg
Størrelse 5 x 8.5 x 19 cm

Se handelsbetingelser